Da han kom tilbage til USA, påbegyndte Ron kurser i ingeniørfag, matematik og atomfysik ved George Washington Universitetet – alt sammen dicipliner, der skulle komme ham til gavn ved hans senere studier i livets natur og principper. Faktisk var han den første der ihærdigt anvendte Vestens videnskabelige metoder til at studere sindet og ånden. Han begyndte med et universitetsstudium af så forskellige emner som lagring af hukommelse og æstetikkens natur. Men faktisk havde univesitetet ingen løsninger ud over den mest basale metodik, der kunne anvendes ved senere forskning.

Senere skrev han, ”Det stod hurtigt klart for mig at jeg havde at gøre med og boede i en kultur, der vidste mindre om sindet end den mest primitive stamme, jeg ellers havde været i kontakt med.” Derfor tilføjede han: ”Det gik op for mig, at jeg blev nødt til selv at forske en hel del.”

Den forskning optog ham de næste årtier, og hele verden var hans laboratorium. Uden adgang til behagelige ”forskningsstipendier” og kun finansieret af hans egen populære forfatter karriere, studerede Ron omkring 21 racer og kulturer– fra indianske stammer i det nordvestlige Amerika og filippinske tagaler til de puertorikanske jibaros. (Det huskes han stadig for den dag i dag i den fornemme Explorers Club i New York, hvor han var et fremtrædende medlem.)

Anden verdenskrig afbrød hans forskning, men motiverede ham samtidig til at finde en reel teknologi om det menneskelige sind. De første metoder han udviklede, blev testet på Oak Knoll flådehospital i det nordlige Californien, hvor den daværende premierløjtnant L. Ron Hubbard, blev behandlet for krigsskader. De mennesker, der kunne hjælpe ham med hans forskning, var tidligere fanger fra japanske interneringslejre – som den medicinske videnskab næsten havde opgivet. Alligevel blev hver og en, som Ron arbejdede med, fuldstændig raske med anvendelsen af grundlæggende Dianetik metoder. Det var ganske bemærkelsesværdigt.