Home
L. Ron Hubbard
Hvad er Dianetik?
Boghandel
Film
Resultater & Statistikker
Succeser
Dianetik centre
Nyheder


Take the Emotional Tone Stress Test - Click Here

 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad er Dianetik?

Ordet Dianetik kommer af det græske dia, der betyder ”gennem”, og nous der betyder ”sjæl”, og bliver defineret som ”hvad sjælen gør ved kroppen”.

Dianetik er en fremgangmåde, der kan hjælpe med at lindre uønskede fornemmelser og følelser, irrationel frygt og psykosomatiske sygdomme (sygdomme forårsaget af mental spænding). Det er mest nøjagtigt beskrevet som, hvad sjælen gør ved kroppen gennem sindet.

Hvad er betydningen af Dianetik-symbolet?

Dianetik-symbolet bruger det græske bogstav Delta som sin grundlæggende form. Striberne er grønne for vækst og gule for liv. De fire grønne striber står for de fire underafdelinger af liv, som er skitseret i Dianetik.

Hvad er sindet?

Sindet er grundlæggende et kommunikations- og kontrolsystem mellem personen og dennes omgivelser. Det består af mentale indtryksbilleder, som er optagelser af tidligere oplevelser. Den enkelte bruger sit sind til at opstille og løse problemer i forbindelse med overlevelse og til at styre sine bestræbelser i overensstemmelse med disse løsninger.

Hvad er det reaktive sind?

Det reaktive sind er den del af en persons sind, der arbejder på en total stimulus-respons basis, som ikke er under viljens kontrol, og som lægger pres på og har kommando over ens bevidsthed, formål, tanker, krop og handlinger.

Kan Dianetik® teknologi hjælpe mig til at overvinde følelser af sorg og tab?

Ja.

Kilden til enhver negativ sindsstemning, holdning eller følelse bliver fuldstændigt afsløret i Dianetik. Årsagerne til en persons følelser af sorg eller tab er begravet i personens reaktive sind og i stand til at kontrollere personen.

Dianetik teknologi leder en person gennem hans eller hendes reaktive sind for permanent at udslette den faktiske kilde til forstyrrelse. Når årsagen til forstyrrelsen er håndteret, er personen igen bedre i stand til at leve et lykkeligt, sundt liv.

Hvem er L. Ron Hubbard?

L. Ron Hubbard er grundlægger af Dianetik og Scientologi teknologien. Han har beskrevet sin filosofi i mere end 5.000 skrifter inklusive dusinvis af bøger og 3.000 båndforelæsninger. De, der regelmæssigt anvender hans lære for selv at få det bedre og for at hjælpe deres medmennesker, kommer fra alle samfundslag, og Scientologi missioner og kirker er etableret på seks kontinenter.

Den generelle anerkendelse af manden, der omfatter tusinder af priser og anerkendelser fra enkeltpersoner og grupper, og hans værkers enestående popularitet i alle samfundslag, er kun en indikator på effektiviteten af hans metoder. Og hvad der er vigtigere, der er millioner af mennesker verden over, der mener, de ikke har nogen bedre ven.

Hvordan begyndte Dianetik?

Dianetik teknologi blev udviklet af den berømte amerikanske forfatter og filosof L. Ron Hubbard.

L. Ron Hubbard begyndte sit studium af sindet i 1923. Gennem sine omfattende rejser, studiet af mange kulturer verden over og videnskabelig forskning, udviklede han menneskets første fuldt brugbare teknologi om sindet.

I 1950 skrev Hubbard Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed, et omfattende værk, der indeholdt hans opdagelser og teknikker i detaljer, og den første og eneste håndbog om sindet.

Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed blev en landsdækkende bestseller næsten fra den ene dag til den anden. Sidst på sommeren 1950 var situationen den, at ikke blot læste folk over hele USA bogen, de organiserede også grupper med det formål at anvende Dianetik teknikkerne. Bogen er forblevet en bestseller lige siden, og er blevet nummer et på New York Times bestseller-liste næsten fire årtier efter sin første udgivelse. Den vedbliver med at dukke op på bestsellerlister verden over.

Er Dianetik baseret alene på én mands arbejde?

Skønt Dianetik blev opdaget af L. Ron Hubbard skrev han: ”Anerkendelse gives til 50.000 år med tænkende mennesker, uden hvis spekulationer og observationer skabelsen og konstruktionen af Dianetik ikke ville have været mulig. Særlig anerkendelse tilkommer:

”Anaxagoras, Thomas Paine, Aristoteles, Thomas Jefferson, Sokrates, René Descartes, Platon, James Clerk Maxwell, Euklid, Charcot, Lucretius, Herbert Spencer, Roger Bacon, William James, Francis Bacon, Sigmund Freud, Isaac Newton, van Leeuwenhoek, Cmdr. Joseph Thompson (MC) USN, William A. White, Voltaire, Will Durant, grev Alfred Korzybski, og mine instruktører i molekylære og atomare fænomener, matematik og humaniora på George Washington University og på Princeton.”

Hvordan finder jeg ud af mere om Dianetik® teknologi?

Anskaf Dianetik Selv-forbedrings-pakken. Denne pakke indeholder alle materialer, du behøver, for at forstå og være i stand til at bruge Dianetik teknologien.

Du kan også deltage i en gratis introduktionforelæsning og se film om Dianetik i en af de mange hundrede Hubbard Dianetik Foreninger og Dianetik Centre verden over.

For at finde den Hubbard Dianetik Forening, der ligger nærmest ved dig, så klik her.

Hvordan finder jeg nogen at auditere Dianetik sammen med?

Du kan tage ind til en Hubbard Dianetik Forening eller et Dianetik Center, hvor du vil finde mennesker, der er interesseret i Dianetik auditering, ligesom dig. Det er normalt, at to mennesker auditerer hinanden med Dianetik; person A auditerer person B, person B auditerer person A og så videre.

Du kan opmuntre en ven eller et familiemedlem til at lære om Dianetik og så begynde at auditere med dem. Dianetik procedurerne er simple at anvende. Hvilke som helst to rimeligt intelligente mennesker kan lære Dianetik og begynde at skaffe sig af med det reaktive sind.

Fortvivl ikke, hvis du bor langt fra et Dianetik Center. Der er solgt mere end 20 millioner eksemplarer af Dianetik, og der er utvivlsomt mennesker i dit område, der har læst bogen og også ønsker at modtage auditering. The Hubbard Dianetics Foundation International yder en service til folk, der ønsker at komme i kontakt med andre, der er interesserede i at auditere Dianetik.

Hvor øvet skal jeg være for at auditere Dianetik?

Dianetik er et præcist emne, og dets principper er meget lette at fatte og lette at anvende. Hvis du er rimelig intelligent, vil du ikke have vanskeligt ved at forstå Dianetik og at anvende det.

Hvad vil Dianetik gøre for mig?

Dianetik vil tage dig med på dit livs største eventyr, en rejse ind i dit sind, hvor du kan opdage dine sande muligheder.

Dianetik kan hjælpe dig med at forstå dit sind, hvad det består af, og hvordan det virker. Du kan opdage, hvordan det reaktive sind indvirker på dit liv.

Ved at anvende Dianetik teknologi kan du komme af med dit reaktive sind.

Forskellige mennesker oplever forskelligt udbytte med Dianetik metoden. Noget af det udbytte Dianetik brugere melder om inkluderer:

  • Forhøjet energiniveau
  • Forbedret perception
  • Større lykke
  • Færre uheld
  • Mindre stress og bekymring
  • Højere intelligens
  • Kortere reaktionstid
  • Bedre forhold til andre

  •  
     side 1 af 1 tilbage starten af afsnittet


    Kontakt os
    Oftest stillede spørgsmål
    Find et Dianetik center
    Oversigt over side
    --
     Relaterede sider
    Dianetik bruger Site
    L. Ron Hubbard
    Dianetik: En videnskabs udvikling
    Scientologi
    --
    Tilføj til favoritterne



    --

      © 1996-2008 Church of Scientology International. Alle rettigheder forbeholdt.  For varemærke-information
      Regler for behandling af personlige oplysninger   Betingelser for hjemmesidens brug